Notifikation

To get the most out of Google Home, choose your Help Center: U.S. Help Center, U.K. Help Center, Canada Help Center, Australia Help Center.

Pathlight

  • Pathlight oplyser dine omgivelser, så du slipper for at snuble rundt i mørket. Den er ideel til alle steder i dit hjem, hvor du har brug for lidt ekstra lys.
  • Den fungerer som en natlampe, der tænder, når du går forbi din Google Nest Protect eller Detect, og slukker, når du er gået forbi.
  • Pathlight har højeffektive LED-indikatorer, der forbruger meget mindre energi end almindelige glødepærer, så batteriet skånes, og der ikke frådses med energiforbruget.

Hvornår Pathlight tændes

  • Pathlight er designet til at tænde i mørke rum eller gange. Hvis der er tilstrækkeligt med lys, tænder Pathlight normalt ikke.
  • Både Protect og Detect registrerer, når du går forbi, og lyser blødt hvidt for at hjælpe dig med at finde vej i mørket. Pathlight slukker, ti sekunder efter du er gået forbi.
  • Hvis du har en Nest Protect med ledning, kan du indstille Pathlight til altid at være tændt. Den forbliver tændt, så længe der er mørkt i rummet.
  • Pathlight tændes først, når rummet har været mørkt i et kort stykke tid, almindeligvis nogle få sekunder. Det fungerer på denne måde, fordi det tager lidt tid for dine øjne at vænne sig til et mørkt rum.
  • Hvis Pathlight ikke tænder, kan der være for meget lys, eller også er dit Nest-produkts batteriniveau for lavt. På denne måde kan dine Nest Protect- og Detect-enheder forlænge batteritiden og hjælpe med at holde dig beskyttet i så lang tid som overhovedet muligt.

Brug af Pathlight, hvis du har kæledyr 

Pathlight reagerer på både dig og dine kæledyr. Både Protect- og Detect-aktivitetssensorerne registrerer alle i rummet – selv Fido. Du kan bare slukke Pathlight med Nest-appen, hvis enheden tændes, når du ikke vil have det.

Sådan fungerer Pathlight på forskellige Nest-produkter 

For at forlænge batteritiden er Pathlight blevet optimeret på en anderledes måde på Nest Protect- og Detect-enheder med batteri. Her er forskellene mellem dem:

Produkt Sådan fungerer det
Batteridrevet Protect

On [Til]: Pathlight tænder i ca. 5 sekunder,
når du går forbi.

Off [Fra]: Pathlight tænder ikke.

Protect med ledning

On [Til]: Pathlight tænder i ca. 10
sekunder, når du går forbi.

Always on [Altid tændt]: Hvis du vælger "Always on" [Altid tændt],
tænder Pathlight, når rummet er mørkt, og
slukker, når rummet er lyst. På denne måde
behøver du ikke at gå forbi enheden for at tænde den. Denne valgmulighed
er velegnet til et børneværelse eller et mørkt sted såsom en
trappeopgang.

Off [Fra]: Pathlight tænder ikke.

Detect

On [Til]: Pathlight tænder i ca. 5 sekunder,
når du går forbi.

Off [Fra]: Pathlight tænder ikke.

Skift Nest Protects indstillinger for Pathlight 

Hvis du ændrer lysstyrken, påvirker det Nest Protects batteritid. Vi har testet intervallet for Nest Protects lysstyrke for at sikre den bedste ydeevne, uden at det går ud over batteritiden. Standardindstillingen er lys nok til at lyse vej for dig i mørket, uden at batterierne drænes hurtigt.

Bemærk! Det er blevet fastlagt, at Nest Protects langtidsholdbare LED-indikatorer har en længere levetid end produktetlevetiden (op til 7 år for 1. generation af Nest Protect og op til 10 år for 2. generation), så Pathlight bør fungere, så længe din Nest Protect fungerer.

  1. Tryk på Settings [Indstillinger] ikon for Nest-indstillinger på startskærmen i Nest-appen.
  2. Rul ned, og vælg den Nest Protect, du vil ændre indstillinger for.
  3. Hvis du vil justere lysstyrken for Pathlight, skal du vælge Brightness [Lysstyrke].Vælg derefter Low [Lav], Medium eller High [Høj].
    Hvis du vil aktivere eller deaktivere Pathlight, skal du vælge Nest Sense efterfulgt af Pathlight.
    • Du kan derefter indstille Pathlight til On [Til] eller Off [Fra].
    • Hvis du har en Nest Protect med ledning, kan du også vælge Always On [Altid tændt].
    • Vigtigt! De indstillinger for lysstyrke og aktivering/deaktivering, som du vælger, påvirker også lyset for Nightly Promise. Selvom lyset er slukket, fortsætter Nest Protect dog med at teste sig selv, og Nest-appen fortæller dig, om alt er i orden, eller om der er et problem.
  4. Ændringer af Nest Protects indstillinger for Pathlight træder i kraft inden for en dag, hvis du har en batteridreven Nest Protect, og inden for en time, hvis du har en Nest Protect med ledning. Et urikon i appen indikerer, at der er en afventende ændring.

Hvis du vil opdatere indstillingerne for Pathlight med det samme, skal du trykke én gang på knappen på din Nest Protect.

Skift Nest Detects indstillinger for Pathlight 

Nest Detects Pathlight er som standard deaktiveret for at forlænge batteritiden, og det er ikke muligt at aktivere Pathlight under den indledende konfiguration. Du kan til enhver tid ændre indstillinger via Nest-appen efter installationen, men vær opmærksom på, at ændringer af indstillingerne påvirker batteritiden.

  1. Tryk på Settings [Indstillinger] ikon for Nest-indstillinger på startskærmen i Nest-appen.
  2. Vælg den Detect-enhed, du vil ændre indstillinger for.
  3. Tryk på Pathlight for at aktivere eller deaktivere Pathlight.
  4. Tryk på menuen Brightness [Lysstyrke], så vælg Low [Lav], Medium eller High [Høj].

    Ændringer af Detects indstillinger for Pathlights træder i kraft inden for få minutter.

Bemærk! Hvis du ændrer Detects indstillinger for Pathlight, påvirker ændringer kun én Detect-enhed, så du har fuld kontrol over hver Detect-enhed i dit hjem. Hvis du vil ændre andre Detect-indstillinger, skal du gentage ovenstående fremgangsmåde.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
7904813597095990299
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
1633396
false
false