Juridiske anliggender

Databeskyttelseserklæring for Nests produkter og tjenester


Politik gældende per 1. november 2017. Læs tidligere politikker her. Læs om vores seneste opdatering her.



Hos Nest tager vi beskyttelse af dine personlige oplysninger (databeskyttelse) alvorligt.

Databeskyttelseserklæringen for Nests produkter og tjenester ("databeskyttelseserklæring") beskriver oplysninger, som Nest Labs, Inc. og dets datterselskaber og søsterselskaber (samlet "Nest") indsamler, bruger, deler og opbevarer, herunder personlige oplysninger (dvs. oplysninger som personligt identificerer dig, som f.eks. dit navn, din e-mailadresse eller dine faktureringsoplysninger eller andre data, som med rimelighed kan bruges til at udlede disse oplysninger).

Dokumentet fokuserer på oplysninger relateret til brugen af Nests produkter og tjenester, inklusive Nest Learning Thermostat™, Nest Protect: Smoke + Carbon Monoxide™ Alarm, Nest Cam™, Dropcam™, Works with Nest™ og andre produkter fra Nest (tilsammen "Nests produkter"). I denne databeskyttelseserklæring inkluderer udtrykket "Nests produkter" også vores webapper, mobilapper og serviceabonnementer som defineret i vores servicevilkår.

Vi giver yderligere oplysninger om, hvordan vi indsamler og bruger oplysninger fra vores offentlige websteder i vores databeskyttelsespolitik for Nests websteder.

Vores løfte:

  1. Vi vil være gennemsigtige omkring de forskellige typer oplysninger vi indsamler, og hvordan vi bruger dem.
  2. Vi vil bede dig om tilladelse, inden vi videregiver dine personlige oplysninger til tredjeparter til andre formål end som anmodet af dig eller for at stille Nests produkter til rådighed, og vi vil kun gøre dette, når vi mener, at de kan tilbyde dig en yderligere service, som du måtte være interesseret i.
  3. Vi vil bruge de bedste datasikkerhedsværktøjer til at beskytte sikkerheden af dine data og beskytte Nests produkter mod uautoriseret adgang.

Dit samtykke:

Samtykke til dataindsamling og -behandling. Ved brug af Nests produkter indvilliger du i at lade os indsamle og behandle oplysninger, som beskrevet i denne databeskyttelseserklæring.

Samtykke til internationale overførsler af data. Dine personlige oplysninger kan indsamles, behandles og opbevares af Nest eller dets serviceudbydere i USA og andre lande, hvor vores servere befinder sig. Vær opmærksom på, at de lovmæssige krav til databeskyttelse, herunder myndighedernes ret til at tilgå dine personlige oplysninger, i visse af disse lande måske ikke er de samme som i dit land. Hvis du bruger Nests produkter inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller andre regioner med love, der regulerer indsamling og brug af data, som er forskellige fra amerikansk lov, samtykker du til overførslen af dine personlige data til USA og andre lande, hvor Nest driver forretning. Vi giver dig yderligere oplysninger nedenfor, om hvordan vi beskytter dine personlige oplysninger, når de overføres internationalt: Hvordan beskytter Nest mine personlige oplysninger, når de overføres internationalt?

Hvilke oplysninger indsamler Nest Learning Thermostat?

Nest Learning Thermostat indsamler:

  • Oplysninger om opstilling, som du forsyner
  • Miljødata fra Nest Learning Thermostats sensorer
  • Direkte justeringer af udstyret, herunder af temperatur eller indstillinger
  • Oplysninger om brug til opvarmning og køling
  • Tekniske oplysninger fra udstyret

Oplysninger om opstilling, som du forsyner: Når du installerer Nest Learning Thermostat, vil du blive stillet en række spørgsmål for at hjælpe os med at udfærdige et startprogram med temperaturindstillinger, som vil være behagelige for dig. For eksempel vil vi bede om oplysninger, såsom om din termostat er i en bolig eller en virksomhed, eller om din postadresse eller dit postnummer. Det hjælper os med at tilpasse dine indstillinger, f.eks. ved at hente oplysninger om vejret i dit område eller ved at aktivere Home/Away Assist til automatisk at ændre Nests produkters handlemåde i dit hjem, når du kommer og går. Endvidere henter Nest Learning Thermostat oplysninger direkte fra dit klimaanlæg (varme- og kølesystem) for få kendskab til dets kapaciteter, f.eks. om det både opvarmer og afkøler eller kun er et varmesystem). Svar på disse spørgsmål kan hjælpe os med at udfærdige et startprogram, som vil gøre det behageligt for dig.

Miljødata fra Nest Learning Thermostats sensorer: Vi indsamler data fra flere forskellige sensorer indbygget i Nest Learning Thermostat. Disse sensorer indsamler data såsom nuværende temperatur, luftfugtighed og omgivende lys i lokalet. De kan desuden fornemme, om der er bevægelse i lokalet. Dette hjælper din Nest Learning Thermostat med at gøre det behageligt for dig, når du er hjemme, og spare energi, når du er ude. Hvis Nest Learning Thermostat for eksempel fornemmer, at du er kommet ind i lokalet efter længere tid, kan den justere indstillingen til en foretrukken temperatur baseret på en formodning om, at du lige er vågnet eller lige er kommet hjem. Tilsvarende, hvis lyset slukkes, eller der ikke er bevægelse i lokalet, vil Nest Learning Thermostat muligvis skrue ned for temperaturen for at hjælpe dig med at spare energi.

Direkte justeringer af enheden: Hvis du ændrer indstillinger såsom temperatur på Nest Learning Thermostat, registrerer og videresender termostaten disse oplysninger til Nests algoritmer, så de kan lære dit foretrukne komfortniveau i forskellige situationer.

Oplysninger om brug til opvarmning og køling: Hver gang dit system tændes og slukkes, registrerer Nest tiden og varigheden, systemet var tændt, så systemet kan lade dig bruge funktioner såsom brugshistorie.

Tekniske oplysninger fra udstyret: For at kunne forbedre din oplevelse med tiden og hjælpe dig med fejlfinding af eventuelle problemer med din Nest Learning Thermostat registrerer vi din Nest Learning Thermostats model- og serienummer, softwareversion og tekniske oplysninger såsom batteriets opladningsniveau.

Hvilke oplysninger indsamler Nest Protect?

Nest Protect indsamler:

  • Oplysninger om opstilling, som du forsyner
  • Miljødata fra Nest Protects sensorer
  • Tekniske oplysninger fra udstyret

Oplysninger om opstilling, som du forsyner: Når du installerer Nest Protect, vil du blive bedt om oplysninger såsom din postadresse eller dit postnummer og hvor i dit hjem, det installeres. Disse oplysninger hjælper os med at tilpasse systemet til dig, for eksempel ved at aktivere Nest Protect, så det kan fortælle dig, hvor en hændelse forekommer eller bedre indstille funktioner såsom Sound Check til at køre på visse tidspunkter af døgnet.

Miljødata fra Nest Protects sensorer: Vi indsamler data fra flere forskellige sensorer indbygget i Nest Protect. Disse sensorer indsamler data såsom røg- og kuldioxidniveauer, nuværende temperatur, luftfugtighed og omgivende lys i lokalet. De kan desuden fornemme, om der er bevægelse i lokalet. Ved at registrere disse oplysninger kan Nest Protect gøre sådanne ting som at detektere røg og kuldioxid i dit hjem og sende dig alarmer og advarsler. Hvis Nest Protect for eksempel bemærker stigende røg- og kuldioxidniveauer, vil systemet sender dig en melding, inden et nødalarmniveau nås, med oplysninger om faren.

Nest Protect anden generation er desuden udstyret med en mikrofon, som aktiverer visse udvidede funktioner af Nest Protect. Specifikt udsender Nest Protect lydsignaler under sikkerhedskontroller eller lydkontroller, som mikrofonen kan opfange, så systemet kan bekræfte, at højttaleren og hornet fungerer korrekt.

Tekniske oplysninger fra udstyret: For at kunne forbedre din oplevelse med tiden og hjælpe dig med fejlfinding af eventuelle problemer med Nest Protect registrerer vi din Nest Protects model- og serienummer, softwareversion og tekniske oplysninger såsom sensorstatus, wi-fi-konnektivitet og batteriets opladningsniveau.

Hvilke oplysninger indsamler Nest Cam/Dropcam (tilsammen "Nest Cam")?

Nest Cam indsamler:

  • Oplysninger om opstilling, som du forsyner
  • Miljødata fra Nest Cam sensorer
  • Video- og lydsignaler og data
  • Tekniske oplysninger fra udstyret
  • Delt indhold

Input af oplysninger under opstilling: Når du installerer Nest Cam, vil du blive bedt om visse grundlæggende oplysninger såsom navnet på dit kamera, kamerabeskrivelse, postadresse og postnummer og om hvor i dit hjem, du installerer Nest Cam. Disse oplysninger anvendes til at personificere din brugeroplevelse, for eksempel ved at fortælle dig, hvilken enhed en meddelelse kommer fra.

Miljødata fra kameraets sensorer: Vi indsamler data fra flere forskellige sensorer indbygget i Nest Cam. Disse sensorer indsamler data såsom udstyrets nuværende temperatur og omgivende lys i lokalet. Ved at registrere disse oplysninger kan Nest Cam for eksempel vide, om det er mørkt, så det skal aktivere nattesyn.

Video- og lydsignaler og data: Når du aktiverer Nest Cams optagelses- og streamingfunktioner, kan vi registrere og bearbejde video- og/eller lydoptagelser fra udstyret i overensstemmelse med din konfiguration og dine indstillinger. Det kan inkludere at indlæse og sende dig en e-mail med nogle af disse data som del af en meddelelse eller at analysere dataene for at identificere bevægelse eller andre hændelser. Vi vil muligvis behandle oplysninger fra dit Nest Cam, så vi kan sende dig advarsler, når der sker noget. Endvidere, hvis optagelsesfunktionen er aktiveret, opfanger, behandler og bevarer vi optagelser af video- og lyddata fra din enhed, så længe dit abonnement på optagelsesservicen varer (for eksempel 10 eller 30 dage). Du kan i denne tidsperiode tage adgang til disse optagelser gennem tjenesterne.

Hvis du vælger at bruge alarmfunktionen for velkendte ansigter på din Nest Cam, behandler vi ansigtsbilleder og underliggende ansigtsaftryk med det formål, at gøre det muligt for din enhed at genkende velkendte ansigter og at give dig besked om ukendte personer. Du styrer den måde, hvorpå alarmfunktionen for velkendte ansigter fungerer ved hjælp af din konto eller applikationsindstillinger. Afhængigt af hvor du bor, skal du muligvis indhente samtykke til at scanne personers ansigter, der besøger dit hjem.

Tekniske oplysninger fra udstyret: For at kunne forbedre din oplevelse med tiden og hjælpe dig med fejlfinding af eventuelle problemer, som du måtte opleve med Nest Cam, registrerer vi din Nest Cams model- og serienummer, softwareversion og tekniske oplysninger såsom wi-fi-signalstyrke.

Gemt og delt indhold: Du kan gemme og vælge at dele specifikt indhold såsom videoklip, direkte videostreams, billeder, undertekster og kommentarer, så andre personer kan tage adgang til dem gennem tjenesterne. Vi vil indsamle og opbevare oplysninger, som vil gøre det muligt for os at gemme eller dele dit indhold som bestemt af dig gennem tjenesterne.

Databeskyttelses- og fortrolighedslove i dit land kan pålægge dig visse ansvar i forbindelse med din brug af Nest Cam. Du (ikke Nest) er ansvarlig for at sikre, at du overholder alle gældende love, når du bruger Nest Cam. For eksempel skal du måske opslå en meddelelse, som advarer besøgene til dit hjem om, at du bruger Nest Cam. Bemærk i særdeleshed, at optagelse og videresendelse af klip, som involverer andre personer, kan påvirke deres rettigheder til databeskyttelse og fortrolighed af deres personlige oplysninger.

Hvilke oplysninger indsamler Nest Secure (herunder Nest Guard, Nest Detect, Nest Tag og Nest Connect)? Nest Secure indsamler:

  • Opsætningsoplysninger, som du giver
  • Data fra enhedssensorer
  • Brugs- og ydeevneoplysninger
  • Tekniske oplysninger fra enheden Input af oplysninger under opsætning: Når du installerer Nest Secure, bliver du bedt om bestemte grundlæggende oplysninger såsom hjemmeadresse, postnummer, placeringen af, hvor i dit hjem du har installeret dine Guard- og Detect-enheder, og brugerdefinerede labels for disse enheder. Disse oplysninger bruges til at personliggøre din oplevelse, for eksempel, til at fortælle dig, hvilken enhed, der udløser en meddelelse eller en alarm, eller ved at aktivere Home/Away Assist for automatisk at minde dig om at aktivere Nest Secure-systemet, når du forlader hjemmet.

Data fra enhedssensorer: Vi indsamler data fra flere sensorer indbygget i Nest Secure-enheder. For eksempel kan Nest Guard registrere bevægelse, og Nest Detect kan registrere bevægelse, eller hvorvidt et vindue eller en dør er åben eller lukket, afhængigt af hvordan du har konfigureret enheden i dit hjem. Disse enheder kan mærke, om noget i rummet bevæger sig og derefter udløse en alarm og/eller sende dig en meddelelse. Sensorer indsamler også data såsom enhedstemperatur og omgivende lys i rummet.

Brugs- og ydeevneoplysninger: Vi indsamler oplysninger om din brug af Nest Secure, herunder aktiviteter, som du udfører (som f.eks. aktivering eller deaktivering af systemet eller ændring af indstillinger), aktiviteter, som Nest Secure udfører (som f.eks. at udløse en alarm eller sende en meddelelse), dine svar på vores meddelelser, og hvilke Nest Secure-produkter du tilføjer til din Nest-konto.

Tekniske oplysninger fra enheden: For at forbedre din oplevelse over tid og hjælpe med at korrigere eventuelt problem, som du muligvis støder på med Nest Secure, registrerer vi enhedsmodel og serienummer, softwareversion og tekniske oplysninger, såsom sensorstatus, Wi-Fi-forbindelse, fejllog, strømstatus og batteriladningsniveau, og om produktfunktionerne fungerer korrekt.

Hvilke oplysninger deles mellem forskellige forbundne Nest produkter?

Hvis du har flere Nest produkter med fælles grænseflader, vil produkterne dele visse oplysninger med hinanden, f.eks. om bevægelse i lokalet, temperaturdata og tilstedeværelse af røg- eller kuldioxidalarmer. Sådan deling kan forekomme mellem lokalt forbundet udstyr (både Nests og tredjeparts udstyr). Deling af oplysninger kan også finde sted mellem Nests produkter og din mobilenhed eller app eller mellem Nests servere. Viden om om der er i bevægelse i lokalet kan hjælpe produkterne til bedre at vurdere, om du er væk hjemmefra, så temperaturen kan reduceres, og du kan spare mere energi. Du kan også indstille funktionen Home & Away til at aktivere eller deaktivere andre funktioner såsom Nest Cam optagelse.

Hvordan virker mit Nest produkt eller min Nest konto med tredjeparter?

  • Hvis jeg bruger Works with Nest til at forbinde til tredjeparters produkter og tjenester, vil de så dele oplysninger? Når du vælger at forbinde tredjeparters produkter og tjenester gennem Works with Nest, får du vist detaljerede oplysninger om de foreslåede udvekslinger af data mellem Nest og tredjeparten, som leverer produktet eller tjenesten. I visse tilfælde vil Nest eller tredjeparten i stedet (eller tillige) bede om tilladelse til at kontrollere de produkter, du har forbundet. Dit samtykke kræves til visse af disse udvekslinger eller anmodninger om kontrol, og du kan når som helst trække dit samtykke tilbage.

  • Deles oplysninger med eller modtages oplysninger fra tredjeparter uden for Works with Nest-programmet? Nest kan dele oplysninger med tredjeparter med din tilladelse. Når du for eksempel tilmelder dig et bonusprogram for Nests produkter, som tilbydes af vores partnere såsom Rush Hour Rewards eller Safety Rewards, kan du blive bedt om din tilladelse til deling af visse data mellem Nest og vores partner. Nest kræver i sådanne tilfælde dit samtykke, inden der deles oplysninger. Vi vil muligvis også modtage oplysninger fra vores partnere eller andre kilder og kombinere dem med oplysningerne i din Nest konto. For eksempel kan vi for at tilbyde dig bonusprogrammer modtage oplysninger (såsom om hvilken af vores partnere yder tjenester, hvor du er bosiddende), så vi kan bestemme vores programmers egnethed og virkningsfuldhed.

Flere oplysninger om de begrænsede situationer, hvor oplysninger fra din Nest konto kan deles med tredjeparter, er beskrevet nedenfor i afsnittet med titlen "I hvilke situationer deler Nest mine oplysninger?"

Eventuelle Nest data, som du vælger at dele med en tredjepart, reguleres af den tredjeparts databeskyttelsespolitik, mens de er i denne tredjeparts besiddelse.

Eventuelle data, som Nest modtager fra tredjeparter, vil blive behandlet og opbevaret af Nest og vil blive håndteret i overensstemmelse med denne databeskyttelseserklæring. Oplysningerne kan behandles på samme måde som andre data, der er del af din Nest konto eller Nest loggene.

Hvilke yderligere oplysninger indsamler og opbevarer Nest, når en bruger forbinder et Nest produkt til internettet eller opretter en konto?

Oplysninger om wi-fi-netværk: For at forbinde dit Nest produkt til vores tjenester eller for at tage adgang til dit Nest produkt via internettet eller fra en computer, en smartphone eller en tabletcomputer skal du forbinde det med dit wi-fi netværk. Under opstilling vil Nest produktet bede dig om navnet på dit wi-fi netværk (SSID) og om adgangskoden til at forbinde til internettet. Det vil gemme disse oplysninger på enheden sammen med din IP-adresse, så du kan tage adgang dertil og kontrollere det fra din computer, smartphone eller tabletcomputer, og så det kan kommunikere med Nests servere og hente softwareopdateringer.

Når først det er forbundet med dit wi-fi netværk, vil dit Nest produkt regelmæssigt sende dataene beskrevet i denne databeskyttelseserklæring (med undtagelse af din adgangskode) til Nest for at stille tjenesterne til rådighed for dig.

Yderligere autoriserede brugere: Nest kan give dig mulighed for at aktivere yderligere autoriserede brugere til at tilgå din konto. Hvis du gør det, kan de yderligere autoriserede brugere kontrollere og se alle dine enheder, indholdet og Works with Nest-forbindelserne. Inviterede brugere kan desuden tilføje autoriserede brugere til din konto, så vær forsigtig med kun at tilføje brugere, du stoler på. En inviteret bruger skal have eller oprette en Nest konto, og oplysninger om inviterede brugere (såsom e-mailadresse, navn eller ændringer i produktindstillinger) vil blive gemt med din konto.

E-mailadresser: Når du opretter en Nest konto, indsamler og opbevarer vi din e-mailadresse. Fra det tidspunkt anvendes din e-mailadresse til kommunikation med Nest. Endvidere kan Nest give dig mulighed for at aktivere andre personer til at tilgå din konto som yderligere autoriserede brugere eller invitere andre personer såsom venner eller familie til at dele adgang til dit indhold såsom optagede videoklip. Vi vil bede dig om e-mailadressen til sådanne personer og automatisk sende dem en invitation via e-mail på dine vegne. Nest gemmer disse oplysninger for at sende denne e-mail, registrere din ven, hvis din invitation accepteres, og til at spore præstationen af vores invitationsservicer.

Grundlæggende profiloplysninger: Din konto lader dig give os visse grundlæggende profiloplysninger såsom dit navn og et profilfoto. Navne og profilfoto kan vises til andre i forbindelse med tjenesterne. Hvis du for eksempel inviterer en anden person til at være en yderligere autoriseret bruger, kan han eller hun se dit navn og foto. Du skal kun bruge billeder, som du er villig til at få offentliggjort.

Mobillokaliseringsdata: Du kan vælge at aktivere funktioner såsom Home/Away Assist eller parring af enheder. Hvis du gør det, vil du blive bedt om at dele lokaliseringsdata fra din mobilenhed eller fra andre autoriserede brugere. Disse data kan behandles eller kombineres med data fra andre produkter for at forbedre funktioner såsom Home & Away.

Bluetooth-data: Nests produkter, som er udstyret med Bluetooth-forbindelse (såsom Nest Protect anden generation og Nest Cam), kan udsende et identificerende signal trådløst. Det bruges til at oprette forbindelse til dine enheder, der er udstyret med Bluetooth-forbindelse (såsom en smartphone eller tabletcomputer), for at give adgang til sådanne funktioner som nem opstilling eller App Silence.

Husk, når du besøger vores websteder, at vi indsamler personlige oplysninger som beskrevet i vores separate /dk/databeskyttelsespolitik for Nests websteder](/dk/legal/web-site-privacy-policy/). Som de fleste andre internetwebsteder logger vi rutinemæssigt adgang (som inkluderer sådanne oplysninger som din IP-adresse) og tekniske oplysninger (såsom din browsertype og -version), når din browser, mobilenhed eller dit Nest produkt kontakter vores servere.

Hvordan bruger Nest de oplysninger, der indsamles?

Vi bruger disse oplysninger til at levere, udvikle og forbedre Nests produkter og tjenester, herunder til at foretage vurderinger og anbefalinger om brug af produkter, sikkerhed og energi. Vi kan bruge dine kontaktoplysninger til at sende dig disse oplysninger eller til at bede dig om at deltage i spørgeundersøgelser om din brug af Nest og til at sende dig anden kommunikation fra Nest.

Vi kan også bruge disse oplysninger til forskning i kombineret, ikke-identificerbar form og til at hjælpe os med at træffe salgs-, markedsførings- og forretningsbeslutninger. For eksempel bruger vi kombinerede brugeroplysninger om antallet af aktive termostatbrugere i en bestemt stat til at hjælpe os med at beslutte, hvilke energifirmaer kan være gode partnere, og kombinerede data om røg- og kuldioxidalarmer til at studere nødalarmfrekvenser på tværs af vores kunder.

Vi kan bruge serviceudbydere til at varetage visse af disse funktioner. Disse serviceudbydere har ikke lov til at dele dine oplysninger til noget andet formål.

Vi bruger standardmetoder inden for branchen til at beskytte og sikre disse oplysninger under overførsel fra dit hjemmenetværk gennem internettet til vores servere. Afhængigt af hvor du befinder dig og typen af data, kan Nest behandle dine personlige oplysninger på servere, som ikke befinder sig i dit hjemland.

I hvilke situationer deler Nest mine oplysninger?

Vi deler under ingen omstændigheder dine personlige oplysninger til noget forretningsmæssigt eller markedsføringsformål, der ikke er relateret til aktivering og levering af Nests produkter og tjenester, uden først at spørge dig. Punktum. Vi udlejer eller sælger ikke vores kundelister.

Følgende er de begrænsede situationer, hvor vi kan dele dine personlige oplysninger:

  • Med dit samtykke: Vi kan dele personlige oplysninger, når vi har dit samtykke. Et eksempel derpå vil være, hvis du inviterer en anden bruger til at tilgå produkterne på din konto som en yderligere autoriseret bruger. Et andet eksempel er, hvis du tilmelder dig programmer, som tilbydes af vores partnere (f.eks. energi- eller forsikringsfirmaer). Hvis du gør det, kan vi dele visse oplysninger med partneren. Dette kunne inkludere sådanne ting som dine tilmeldingsoplysninger og din enheds aktiveringsstatus. Tilsvarende får du vist oplysninger om foreslået dataudveksling, når du forbinder tredjeparters enheder og tjenester til dine Nest produkter gennem Works with Nest-programmet. Dit samtykke er påkrævet for at foretage disse udvekslinger på dine vegne, og du kan til enhver tid skifte mening.
  • Til ekstern behandling: Vi har leverandører, serviceudbydere og teknikere, som varetager noget af vores databehandling og opbevaring, inklusive besvarelse af spørgsmål. De kan også hjælpe med at monitorere vores servere for tekniske problemer. Disse teknikere (såvel som Nests medarbejdere) kan tage adgang til visse oplysninger om dig eller din konto i forbindelse med deres arbejde, men de må ikke anvende disse data til formål andet end i relation til Nest. Vi har også udtrykkelige politikker og tekniske barrierer for at forhindre medarbejderes uautoriserede adgang til videodata.
  • Som del af ændringer i virksomhedsforhold: Ved salg eller overdragelse af virksomheden og/eller alle eller dele af dens aktiver kan dine personlige oplysninger være blandt de ting, som sælges eller overdrages. Vi vil anmode en køber om at behandle dine data i overensstemmelse med den gældende databeskyttelseserklæring på tidspunktet for indsamling deraf.
  • Af juridiske årsager: Vi kan give en tredjepart oplysninger, hvis vi i god tro mener, at vi er nødt til at gøre dette af juridiske årsager. For eksempel kan vi videregive oplysninger i forbindelse med en retsproces eller efter en lovlig anmodning fra offentlige myndigheder i USA og andre lande med henblik på retshåndhævelse og national sikkerhed.

Vi kan dele oplysninger, som ikke inkluderer personlige oplysninger (for eksempel kombinerede eller anonymiserede data), med offentligheden og med vores partnere. Vi kan for eksempel offentliggøre tendenser vedrørende energiforbrug eller forhøjede kuldioxidniveauer i boliger. Disse oplysninger kan også deles med andre brugere for at hjælpe dem med bedre at forstå deres energiforbrug sammenlignet med andre Nest brugere, øge bevidstheden om sikkerhedsproblemer eller hjælpe os generelt med at forbedre vores system. Vi kan også dele ikke-personlige oplysninger med vores partnere, hvis de for eksempel er interesseret i at tilbyde prisfleksibelt elforbrug eller andre motivationsfremmende programmer. Vi træffer foranstaltninger for at forhindre disse ikke-personlige oplysninger i at blive forbundet med dig, og vi kræver det samme af vores partnere.

Hvis du vælger en tredjepart til køb, installation eller servicering af din Nest enhed og deler dine personlige oplysninger, kan vi ikke kontrollere indsamling, opbevaring eller deling af oplysninger indsamlet af denne part. Hvis du for eksempel køber en Nest Learning Thermostat af en detailhandler, kan detailhandleren indsamle personlige oplysninger som del af transaktionen. Eller den part, som installerede enheden, kan gemme oplysninger, som du gav dem, til hjælp ved servicering af enheden, hvis det er nødvendigt. Tjek altid databeskyttelsespolitikkerne for ethvert firma, som indsamler dine personlige oplysninger.

Hvilke valgmuligheder har jeg, og hvordan kan jeg slette mine personlige oplysninger?

Nest opbevarer generelt dine personlige oplysninger på Nests servere, indtil du sletter eller redigerer dem, eller så længe du er kunde hos Nest, så vi kan stille Nests produkter til rådighed for dig.

Som beskrevet ovenfor behandles og opbevares nogen oplysninger direkte på Nest enheden. Alle personlige oplysninger krypteres, når de transmitteres til Nest, og det er ikke let at få adgang til dem.

Du kan slette oplysningerne på Nest enheden ved at nulstille den til standardindstillingerne (ved at bruge Nulstil i menuen Indstillinger).

Du kan tage adgang til, ændre eller slette dine personlige oplysninger fra Nests servere gennem kontokontrollerne. På grund af måden vi vedligeholder visse af vores tjenester på, kan sikkerhedskopier gemmes i et stykke tid, efter du har slettet dine oplysninger, inden de slettes derfra, og vi vil muligvis gemme visse data i længere tid, hvis det er påkrævet af juridiske årsager.

Hvordan beskytter Nest mine personlige oplysninger, når de overføres internationalt?

Når vi overfører personlige data fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Schweiz til andre lande, herunder USA, bruger vi en række juridiske mekanismer til at hjælpe med at sørge for, at dine er data er tilstrækkeligt beskyttet. Nest Labs Inc. overholder EU-US Privacy Shield Framework og Swiss–US Privacy Shield Framework [ordning til værn om privatlivets fred] ("Privacy Shield") vedrørende indsamling, brug, deling og bibeholdelse af personlige oplysninger fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Schweiz til USA, som beskrevet i vores Privacy Shield-certificering. Nest overholder principperne i dette Privacy Shield ("principperne").

Som del af vores deltagelse i Privacy Shield-ordningen , vil vi, hvis du har en tvist med os angående vores overholdelse af principperne, søge at bilægge den gennem JAMS baseret i USA, og i visse tilfælde gennem Privacy Shield-voldgiftsprocessen. (I visse situationer giver Privacy Shield-ordningen retten til påberåbelse af bindende voldgift til løsning af klager, som ikke løses på andre måder, som beskrevet i bilag I til Privacy Shield-principperne). Hvis du har en klage relateret til Privacy Shield-ordningen, skal du kontakte os på privacy@nestlabs.com.

Deltagere i Privacy Shield-ordningen er underlagt US Federal Trade Commissions og andre autoriserede offentlige organers efterforskningsbeføjelser og håndhævelsesmyndighed. Under visse omstændigheder (dvs. deling af personlige data med tredjeparter i henhold til princippet om videreoverførsel med henblik på ekstern databehandling på vores vegne) kan deltagere som os være ansvarlige for overførsel af personlige oplysninger fra EU til tredjeparter uden for EU. Lær mere om Privacy Shield-ordningen her.

Vi vil muligvis dele oplysninger med vores søsterselskaber og datterselskaber samt tredjeparter, som beskrevet i denne databeskyttelseserklæring. Vi vil muligvis videregive oplysninger i forbindelse med en retsproces og lovlige anmodninger fra offentlige myndigheder i USA og andre lande med henblik på retshåndhævelse og national sikkerhed.

Kan databeskyttelseserklæringen ændres?

Vær opmærksom på at databeskyttelseserklæringen kan ændres fra tid til anden. Vi vil varsle om eventuelle ændringer på webstedet eller ved at kontakte dig.

Hvordan kan jeg kontakte Nest? Nest Labs, Inc. 3400 Hillview Ave Palo Alto CA 94304 USA

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte os på privacy@nestlabs.com.