Begrænset garanti
Nest Labs (Europe) Ltd.
Begrænset Garanti
Produkter, der hører under Nest-brandet
DENNE BEGRÆNSEDE GARANTI INDEHOLDER VIGTIGE OPLYSNINGER OM DINE RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER SAMT OM BEGRÆNSNINGER OG UNDTAGELSER, DER KAN VÆRE GÆLDENDE FOR DIG.
DENNE BEGRÆNSEDE GARANTI INDEHOLDER REGIONALE MODIFIKATIONER, SOM GÆLDER FOR PRODUKTER, SOM KØBES I VISSE LANDE. SÅDANNE REGIONALE MODIFIKATIONER, KAN VÆRE ET SUPPLEMENT TIL ELLER, HVOR RELEVANT, EN ERSTATNING FOR HOVEDTEKSTEN I DENNE BEGRÆNSEDE GARANTI. DE REGIONALE MODIFIKATIONER, ER INDEHOLDT I AFSNIT 10 NEDENFOR.
DINE RETTIGHEDER OG DENNE BEGRÆNSEDE GARANTI
Denne Begrænsede Garanti giver dig konkrete juridiske rettigheder. Du kan også have andre juridiske rettigheder i medfør af dit eget lands lovgivning. Ansvarsfraskrivelser, undtagelser og ansvarsbegrænsninger i henhold til denne Begrænsede Garanti vil ikke være gældende, hvis de er ulovlige i henhold til relevant gældende lovgivning. For en fuldstændig beskrivelse af dine juridiske rettigheder henvises til den gældende lovgivning relateret til forbrugerbeskyttelse i din jurisdiktion. Du kan også kontakte en relevant forbrugerrådgivningstjeneste. Denne Begrænsede Garanti gælder i tillæg til dine juridiske rettigheder relateret til Produkterne, og den påvirker ikke dine lovbestemte rettigheder. Navnlig begrænser denne Begrænsede Garanti ikke de juridiske garantiforpligtelser, der er pålagt sælgeren, og du kan gøre dine rettigheder gældende i henhold til den lovbestemte garantiforpligtelse over for sælger.
-
HVAD DENNE BEGRÆNSEDE GARANTI DÆKKER, DÆKNINGSPERIODE
Nest Labs (Europe) Ltd., Gordon House, Barrow Street, Dublin 4, Irland (“Nest Labs”) garanterer over for ejeren af det medfølgende Nest-produkt, at produktet i denne æske (“Produktet”) er uden fejl i materialer eller håndværksmæssig udførelse i en periode på 2 (to) år fra leveringsdatoen efter det oprindelige køb (“Garantiperioden”). Hvis Produktet på et tidspunkt i løbet af Garantiperioden ikke opfylder denne Begrænsede Garanti, vil Nest Labs efter eget skøn enten (a) reparere eller udskifte det defekte produkt eller en komponent deraf eller (b) acceptere, at Produktet returneres, og refundere det beløb, som den oprindelige køber har betalt for Produktet. Reparation eller udskiftning kan ske helt efter Nest Labs’ eget skøn med nye eller istandsatte produkter eller komponenter i det omfang, det er tilladt i henhold til den lokale lovgivning i din jurisdiktion. Hvis Produktet eller en komponent deri ikke længere kan skaffes, kan Nest Labs efter eget skøn udskifte Produktet med et tilsvarende produkt med lignende funktion. Ethvert Produkt, der enten er blevet repareret eller udskiftet i henhold til denne Begrænsede Garanti, vil være omfattet af vilkårene i denne Begrænsede Garanti i (a) 90 (halvfems) dage fra datoen for levering af det reparerede Produkt eller Erstatningsproduktet, eller i (b) resten af Garantiperioden, afhængigt af hvad der er længst. Denne Begrænsede Garanti kan overføres fra den oprindelige køber til efterfølgende ejere, men Garantiperioden får ikke forlænget varighed eller udvidet dækning ved en sådan overførsel. -
RETURPOLITIK MED FULD TILFREDSHED
Hvis du er den oprindelige køber af Produktet og af en hvilken som helst årsag ikke er tilfreds med dette Produkt, kan du for egen regning returnere det i dets oprindelige tilstand inden for 30 (tredive) dage efter det oprindelige køb og få den fulde købspris refunderet. -
GARANTIBETINGELSER, REJSNING AF KRAV I HENHOLD TIL DENNE BEGRÆNSEDE GARANTI
Før der rejses et krav i henhold til denne Begrænsede Garanti, skal ejeren af Produktet (a) gå til nest.com/choose-your-country/support i løbet af Garantiperioden for at give besked om sit krav og beskrive den påståede fejl og (b) overholde Nest Labs’ (eller dets godkendte distributørs) returforsendelsesanvisninger. Nest Labs har ikke nogen garantiforpligtelser med hensyn til et returneret Produkt, hvis Nest Labs efter sit eget rimelige skøn baseret på en undersøgelse af det returnerede Produkt vurderer, at Produktet er et Ikke-Omfattet Produkt (som defineret nedenfor). Nest Labs afholder alle omkostninger til returforsendelse til ejeren og refunderer eventuelle forsendelsesomkostninger, som ejeren har haft, dog ikke for et eventuelt Ikke-Omfattet Produkt, for hvilket ejeren selv skal afholde alle forsendelsesomkostninger. -
HVAD DENNE BEGRÆNSEDE GARANTI IKKE DÆKKER
Denne Begrænsede Garanti dækker ikke følgende (samlet benævnt “Ikke-Omfattede Produkter”): (i) Produkter, der er mærket “prøve”, “Ikke til salg”, eller som sælges “SOM DE ER OG FOREFINDES”; (ii) eller produkter, der er blevet udsat for: (a) ændringer, manipulation eller fejlagtig vedligeholdelse eller reparation, (b) håndtering, opbevaring, montering, test eller brug, der ikke er i overensstemmelse med Brugervejledningen, Retningslinjerne vedrørende placering eller andre instrukser, der er stillet til rådighed af Nest Labs, (c) misbrug eller forkert brug af Produktet, (d) afbrydelser, udsving eller forstyrrelser i strømforsyningen eller telekommunikationsnetværket eller (e) Force Majeure, herunder, men ikke begrænset til, lynnedslag, oversvømmelser, tornadoer, jordskælv eller orkan; eller (iii) alle hardwareprodukter, der ikke hører under Nest Labs-brandet, også selvom de er pakket eller sælges sammen med Nest Labs-hardware. Denne Begrænsede Garanti dækker ikke forbrugsartikler, herunder batterier, medmindre skaden skyldes en fejl i Produktets materialer eller håndværksmæssige udførelse eller i softwaren (ej heller, hvis sådanne forbrugsartikler eller sådan software leveres i samme indpakning som eller sælges sammen med Produktet). Nest Labs anbefaler, at du kun bruger autoriserede serviceleverandører til vedligeholdelse og reparation. Uautoriseret brug af Produktet eller softwaren kan forringe Produktets effektivitet og gøre denne Begrænsede Garanti ugyldig. -
FRASKRIVELSE AF GARANTI
MEDMINDRE ANDET ER ANGIVET I DENNE BEGRÆNSEDE GARANTI OG I DET MAKSIMALE OMFANG, SOM LOVEN TILLADER, FRASKRIVER NEST LABS SIG ALLE UDTRYKKELIGE, STILTIENDE OG LOVPLIGTIGE GARANTIER OG BETINGELSER MED HENSYN TIL PRODUKTET, HERUNDER STILTIENDE GARANTIER FOR PRODUKTETS SALGBARHED OG EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL. I DET MAKSIMALE OMFANG, SOM LOVEN TILLADER, BEGRÆNSER NEST LABS DESUDEN VARIGHEDEN AF ENHVER RELEVANT FORM FOR STILTIENDE GARANTIER ELLER BETINGELSER VEDRØRENDE VARIGHEDEN AF DENNE BEGRÆNSEDE GARANTI. -
BEGRÆNSNING AF ERSTATNINGSANSVAR VED SKADER
UDOVER DE GARANTIFRASKRIVELSER, DER ER NÆVNT ANDETSTEDS I DENNE BEGRÆNSEDE GARANTI, PÅDRAGER NEST LABS SIG INTET ANSVAR FOR FØLGESKADER, INDIREKTE, HÆNDELIGE, PØNALE ELLER DOKUMENTEREDE SKADER HERUNDER SOM FØLGE AF MISTEDE DATA ELLER TABT FORTJENESTE, SOM MÅTTE FØLGE AF ELLER HAVE RELATION TIL DENNE BEGRÆNSEDE GARANTI ELLER PRODUKTET, OG NEST LABS’ SAMLEDE ERSTATNINGSANSVAR SOM FØLGE AF ELLER MED RELATION TIL DENNE BEGRÆNSEDE GARANTI ELLER PRODUKTET KAN ALDRIG OVERSTIGE DET BELØB, SOM DEN OPRINDELIGE KØBER FAKTISK HAR BETALT FOR PRODUKTET. -
ANSVARSBEGRÆNSNING
NÅR DU BENYTTER DE ONLINETJENESTER, DER TILBYDES AF NEST LABS, INC., ET AMERIKANSK ASSOCIERET SELSKAB TIL NEST LABS, (“TJENESTER”) MODTAGER DU OPLYSNINGER (“PRODUKTOPLYSNINGER”) VEDRØRENDE DINE NEST-PRODUKTER ELLER ANDET PERIFERT UDSTYR, DER ER TILSLUTTET DINE PRODUKTER (“PRODUKTETS PERIFERE UDSTYR”). DEN TYPE PERIFERT UDSTYR TIL PRODUKTET, DER KAN SLUTTES TIL DIT PRODUKT, KAN ÆNDRES MED TIDEN. UDEN BEGRÆNSNING AF DE GENERELLE GARANTI- OG ANSVARSFRASKRIVELSER OVENFOR GIVES ALLE PRODUKTOPLYSNINGER SOM EN HJÆLP TIL DIG, “SOM DE ER OG FOREFINDES” OG “EFTER TILGÆNGELIGHED”. NEST LABS ELLER DETS ASSOCIEREDE SELSKAB FREMSÆTTER INGEN ERKLÆRINGER OM ELLER GARANTIER FOR, AT PRODUKTOPLYSNINGER ER TILGÆNGELIGE, NØJAGTIGE ELLER PÅLIDELIGE, ELLER AT PRODUKTOPLYSNINGERNE ELLER BRUGEN AF TJENESTERNE ELLER PRODUKTET BIDRAGER TIL SIKKERHEDEN I DIT HJEM. DU BENYTTER ALLE PRODUKTOPLYSNINGERNE, TJENESTERNE OG PRODUKTET EFTER EGET SKØN OG FOR EGEN RISIKO. DU ER ENEANSVARLIG FOR (OG NEST LABS OG DETS ASSOCIEREDE SELSKAB FRASKRIVER SIG ENHVER HÆFTELSE FOR) ENHVER FORM FOR TAB, ANSVAR ELLER ERSTATNINGSANSVAR, HERUNDER FOR DINE LEDNINGSFORBINDELSER ELLER INSTALLATIONER, DIN STRØMFORSYNING, DIT HJEM, PRODUKTET, PRODUKTETS PERIFERE UDSTYR, DIN COMPUTER, DIN MOBILENHED OG ALLE ANDRE GENSTANDE OG KÆLEDYR I DIT HJEM SOM FØLGE AF DEN MÅDE, DU BRUGER PRODUKTOPLYSNINGERNE, TJENESTERNE ELLER PRODUKTET PÅ. DE PRODUKTOPLYSNINGER, DER STILLES TIL RÅDIGHED VIA TJENESTERNE, ER IKKE BEREGNET SOM EN ERSTATNING FOR DIREKTE MÅDER AT FINDE OPLYSNINGER PÅ. FOR EKSEMPEL ER EN MEDDELELSE, DER STILLES TIL RÅDIGHED VIA TJENESTEN, IKKE MENT SOM EN ERSTATNING FOR HØRBARE OG SYNLIGE INDIKATIONER I HJEMMET OG PÅ PRODUKTET OG HELLER IKKE FOR EN TREDJEPARTSOVERVÅGNINGSTJENESTE, SOM OVERVÅGER ALARMTILSTANDEN. -
AFVIGELSER, DER KAN VÆRE GÆLDENDE FOR DENNE BEGRÆNSEDE GARANTI
Da nogle jurisdiktioner ikke tillader begrænsning af varigheden af stiltiende garantier eller specifikke undtagelser vil nogle af de ovenfor beskrevne begrænsninger muligvis ikke være gældende for dig. Hvis en domstol eller anden relevant autoritet beslutter, at nogen af disse begrænsninger ikke kan håndhæves, skal de fortolkes som ændret mindst muligt, i det omfang det er nødvendigt for at kunne håndhæve dem. Hvis en sådan ændring ikke er mulig, bør den pågældende bestemmelse anses for at være slettet. Enhver ændring eller sletning vil ikke påvirke gyldigheden af resten af denne Begrænsede Garanti. -
KONTAKTOPLYSNINGER
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne Begrænsede Garanti stilles til Nest Labs (Europe) Ltd., Gordon House, Barrow Street, Dublin 4, Irland, eller til den autoriserede distributør, hvis en sådan er angivet på Produktets emballage, eller gennem https://nest.com/choose-your-country/contact. -
REGIONALE ÆNDRINGER AF DEN BEGRÆNSEDE GARANTI
A. DANMARK
For produkter, som er købt i Danmark, inkluderer henvisninger til eventuel gældende lokal lovgivning dine lovbestemte rettigheder i henhold til købeloven
Garantien træder i kraft fra oktober 2018. Du kan se de tidligere garantier her